Spartling i København — hvad koster det?

Hvad du selv kan lukke, og hvad du skal lade stå

Skal lejligheden afleveres, er det en fordel at kende grænsen. Skruehuller og små mærker kan du selv lukke med en færdigblandet letspartel og et stykke fint sandpapir — det tager en aften og koster under hundrede kroner. Det, du bør lade stå til en maler, er dybe skader, hele flader der skal rettes op, og alt hvor underlaget er beskadiget. Fyldes et dybt hul med for meget blød masse, synker den, og reparationen tegner sig igen inden for et par måneder — netop i tiden mellem din spartling og synet.

Hvis du bliver boende

Så er der frit valg, og risikoen ved at gøre det selv er kun, at du ikke bliver tilfreds — ikke at du skal betale to gange. Det gør det til en god anledning til at øve sig. Begynd i et rum uden sidelys, hvor ujævnheder ikke ses, og gem stuen til sidst. Amatørfejlen er stort set altid den samme: der lægges for meget masse på, fordi det føles sikrest, og bagefter slibes der for meget af. Fagligt gøres det omvendt — tynde lag, flere gange, og så lidt slibning som muligt.

Spartling i en etageejendom: støj og adgang

Slibning larmer, og støv breder sig. I en ejendom med naboer over, under og ved siden af er det derfor værd at aftale to ting på forhånd: hvornår der må arbejdes, og hvordan der slibes. En slibemaskine med støvsuger koster mere i timen end håndslibning, men holder støvet nede og arbejdet kortere. Sæt et opslag op i opgangen et par dage før; det koster ingenting og forebygger de fleste klager. Har ejendommen husorden med tidsrum for larmende arbejde, så send den til maleren.

Bor du i en andels- eller ejerlejlighed?

Så er de indvendige flader som udgangspunkt dine egne, og hverken foreningen eller kommunen skal spørges om lov til at spartle og male. To undtagelser er værd at kende. Er skaden opstået på grund af noget, foreningen har ansvaret for — en utæt faldstamme, en revne fra en fælles konstruktion, fugt fra en facade — kan udbedringen høre under foreningen, og det er værd at få afklaret, før du selv betaler. Og skal en væg fjernes eller ændres, er det en anden sag end spartling. Fordelingen står i vedtægterne — og det er dér, svaret findes, ikke i et malertilbud.

Rørvæv og gamle pudsede vægge

I en ældre ejendom kan indervægge og lofter være pudset på et underlag af rør eller brædder frem for at være gipsplader. Det kendes på, at fladen giver en tung, død lyd, når man banker på den, og at der ikke kan skrues hvor som helst. Det har to konsekvenser for spartlingen.

Fine revner følger underlagets samlinger og kommer igen, hvis de blot fyldes — de bør armeres med væv eller filt. Og pudsen kan sidde løst i partier uden at det ses; bank hele fladen af, og tag de områder ned, der lyder hult, før der bygges op. Springes det over, slipper den nye masse sammen med den gamle puds, og reparationen holder ikke et år.

Pletspartling er som regel nok

Den hyppigste misforståelse er, at en væg skal fuldspartles for at kunne males pænt. Pletspartling til 45-85 kr. pr. m² lukker huller, revner og mærker enkeltvis og lader resten stå — og i en bolig, der males i en lys, mat kulør, er det som regel præcis det, der skal til. Fuldspartling til 85-140 kr. pr. m² hører til, hvor væggen skal stå glat i sidelys fra et vindue, eller hvor et tapet er revet af og har efterladt en ujævn flade.

Sådan ser du, om en reparation er god nok

En reparation ses ikke på massen, men på kanten, hvor den nye masse møder den gamle flade. Er kanten skarp, tegner den sig gennem malingen som en linje. Fagligt trækkes massen derfor ud i en blød overgang over 20-30 cm og slibes ned, så der ikke er noget skel. Prøven er at lade en hånd glide hen over stedet med lukkede øjne: kan du mærke overgangen, kan du også se den, når lyset falder skråt ind. Gør prøven, inden der males — det er det eneste tidspunkt, hvor en reparation kan rettes uden at hele fladen skal males om.

Hvornår du skal bede om en anden fagperson

Tre fund hører ikke til på et spartelarbejde. En revne, der bliver bredere over måneder, er en bevægelse i konstruktionen og skal vurderes byggeteknisk. Mørke pletter eller muggen lugt ved en ydervæg er fugt, og masse over det holder under et år. Og en flade, der smuldrer, når man skraber let, har mistet sin bæreevne. I en lejebolig er alle tre desuden noget, du bør melde til udlejeren frem for at bestille en maler til — det er mangler ved boligen og ikke ved din vedligeholdelse.

Hovedstadsniveauet i tallene

Satserne er beregnet med hovedstadsniveauet i prismodellen, som ligger 12 % over landsgennemsnittet, plus 4 % fordi København regnes som en stor by — tilsammen omkring 16 %, den højeste kombination i modellen. Ser du et tal i en landsdækkende prisguide, skal du derfor forvente at ligge over det, og forskellen er ikke i sig selv et tegn på, at et tilbud er for dyrt.

Mindsteafregningen på en lille opgave

Mindsteafregningen er 1.900-2.900 kr. og betales pr. besøg, uanset hvor lille opgaven er. Et almindeligt værelse på 12 m² har omkring 30 m² vægflade, hvilket efter satsen er 1.350-2.550 kr. for pletspartling — altså tæt på eller under den faste post. For ét rum er det derfor fremmødet og ikke arealet, der bestemmer regningen. Saml flere rum, eller læg spartlingen sammen med et malerarbejde, du alligevel skal have udført.

Filt, hvis væggen har revnet før

Tabellens tredje sats, 95-150 kr. pr. m², dækker filtsning eller glasvæv. Prisen ligger tæt på fuldspartling, men den løser et andet problem: filten armerer væggen, så fine revner ikke tegner sig igennem malingen igen. Fuldspartling gør væggen plan, men holder ikke en revne, der bevæger sig. I en ældre etageejendom, hvor konstruktionen arbejder, er filt derfor ofte det billigere valg set over ti år.

Spartling i køkken og badeværelse

I rum med damp og vandsprøjt gælder andre regler. En almindelig spartelmasse er ikke fugtbestandig og kan blødgøres af vedvarende fugt, så fladen giver efter bag malingen. I et badeværelse skal både masse og maling være beregnet til vådrum, og i zoner tæt på bruser eller badekar kan der være krav om egentlig vådrumssikring, som ikke er malerarbejde. I et køkken er problemet snarere fedt og damp over komfuret: fladen skal vaskes grundigt af, før der spartles, ellers hæfter massen ikke.

De fem ting, der afgør tallet

Prisen på en spartelopgave i en københavnsk lejlighed hviler på fem forhold, og de tre første er noget, du selv kan oplyse. Niveauet — plet- eller fuldspartling — er det største spring i tabellen. Etagen og elevatoren afgør, hvor lang tid materialer skal bæres. Opgavens størrelse afgør, om det er arealet eller mindsteafregningen, der bestemmer. Dertil kommer to forhold, maleren vurderer: skadernes dybde, som afgør antallet af påføringer, og slibemetoden, hvor maskine med udsugning koster mere i timen men mindre i rengøring.

Hvorfor det tager flere dage end timer

En spartelopgave i ét rum lyder som en formiddag, men strækker sig typisk over to til tre dage. Forklaringen er massen: den svinder, når den tørrer, så et dybt hul skal fyldes ad flere omgange, og hvert lag skal tørre helt, før det næste kan lægges på. Mellem påføringerne kan maleren ikke gøre andet i rummet. Det er derfor, det ofte giver mening at lade spartling og maling ligge i samme forløb — tørretiden på massen kan bruges til at male et andet rum. Det sparer både fremmøde og kalenderdage.

Aftalen, der forebygger en uenighed

Der er én sætning, de fleste tilbud mangler, og som en eventuel uenighed alligevel afgøres på: hvordan resultatet skal bedømmes. Bed om at få den skrevet ind — for eksempel at fladen skal være plan set i sidelys fra vinduet, eller at reparationerne ikke må kunne ses i strejflys. Ud over den skal tilbuddet oplyse areal, niveau, antal lag, slibemetode og om maling er med. Fem linjer i en mail, som maleren svarer ja til, er dokumentation nok i praksis — og den koster fem minutter at skrive.

Sådan vælger du maleren i København

• Skriv etage og elevatorforhold i den første besked.
• Bed om at se en flade, ikke et fotografi. Spartelarbejde bedømmes i sidelys.
• Spørg, hvordan der slibes, og hvordan støvet håndteres — i en lejlighed er det lige så vigtigt som resultatet.
• Tjek CVR-nummer og ansvarsforsikring, og se efter medlemskab af Danske Malermestre — det siger noget om faglig forankring uden at være en garanti.
• Advarselstegn: et tilbud uden angivelse af niveau eller antal lag, og krav om stor betaling forud.

Sådan forbereder du rummet

• Bær det, der kan bæres, ud af rummet — i en lejlighed er der sjældent plads til at samle møblerne i midten.
• Tag hylder, skinner og kroge ned, og saml skruerne i én pose, så de kan komme tilbage samme sted.
• Dæk gulvet med et materiale, der ikke skrider, og tape langs fodlisterne.
• Ryd vejen fra opgangsdøren og ind — materialerne skal den vej to gange.
• Aftal, om der må slibes med maskine, og i hvilket tidsrum.
• Varm rummet op og luft kortvarigt ud flere gange dagligt, mens massen tørrer.

Regler og tilladelser i Københavns Kommune

Indvendig spartling og maling kræver ingen tilladelse i København. Det gælder også i de 8.629 bygninger, kommunen har udpeget som bevaringsværdige i kommuneplanen — SAVE-værdi 1-3, opført til og med 1990 — fordi bestemmelserne angår bygningens ydre. Kommunen gør dog opmærksom på et generelt forhold, der er værd at kende: «selvom et byggeri ikke kræver byggetilladelse, så skal det stadig overholde gældende byggelovgivning, lokalplaner og servitutter.»

Er der tale om mere end maling — en væg der fjernes, et vådrum der ændres — skriver kommunen, at «hvis din ejendom er omfattet af en lokalplan eller tinglyst servitut, vil det typisk være nødvendigt at søge tilladelse før du bygger om». Sagsbehandlingstiden er ifølge kommunen aktuelt cirka tre måneder i gennemsnit, mod nationale servicemål på 40-60 kalenderdage. Du kan læse kommunens retningslinjer for bevaringsværdige bygninger og slå bygningen op i Fredede og Bevaringsværdige Bygninger.

Skal væggene males, når de er spartlet, kan du se satserne under indvendig maling i København og maling af lejlighed i København.