Sammenlign malere i Roskilde — og tjek først om huset ligger inden for bymidtens bevarende lokalplan.
Facademaling i Roskilde koster 135-315 kr. pr. m² facadeflade efter vejledende markedsdata for 2026, plus stillads til 5.400-38.000 kr. Ligger huset i bymidten, er det dækket af en bevarende lokalplan, som kan binde både farve og glans. Få 3 gratis tilbud, når planforholdet er afklaret.
| Opgave | Vejledende pris |
|---|---|
| Facademaling, to lag pr. m² facadefladeTo strøg på en facade uden større reparationer | 135-315 kr. |
| Grundbehandling og afrensning pr. m² facadefladeAlger, snavs og løs maling fjernes, før der males | 45-85 kr. |
| Stillads — opstilling, leje og nedtagning — engangsudgiftOpstillingen betales én gang uanset lejeperiodens længde | 5.400-38.000 kr. |
| Affaldscontainer og bortskaffelse — engangsudgiftRelevant når der skrabes af eller hugges løs puds ned | 2.200-3.800 kr. |
Roskilde Kommune, postnummer 4000. Satserne er beregnet med sjællandsk niveau i prismodellen, som ligger 4 % over landsgennemsnittet, plus 4 % for bystørrelse.
Vejledende priser baseret på markedsdata, 2026. Faste poster som stillads og container betales én gang uanset opgavens størrelse og kan derfor ikke ganges op eller ned pr. m².
Markedsdata fra danske malerfirmaer og prisguider, 2026
Facademaling i Roskilde koster 135-315 kr. pr. m² facadeflade efter vejledende markedsdata for 2026, plus stillads til 5.400-38.000 kr. som engangsudgift. Ligger huset i bymidten, er der noget der skal afklares før prisen: hvad den bevarende lokalplan tillader.
Roskilde har 52.974 indbyggere og postnummer 4000. Kommunen oplyser, at bymidten rummer omkring 400 bygninger med høj bevaringsværdi, og bymidten er dækket af en lokalplan der udtrykkeligt har bevaring som tema.
Roskilde bymidte er omfattet af Lokalplan 622, som er udbygget med Temalokalplan 744. Kommunen angiver temaerne i planen som «bevaring, skilte, træer og byrum», og planen dækker de gader der udgør bymidtens kerne.
Kommunen navngiver Skomagergade og Algade som de primære handelsgader og Støden, Ringstedgade, Sankt Peders Strædet og Karen Olsdattergade som sekundære. Ligger huset i en af dem, hører et opslag i planen før farvevalget.
Kommunen nævner desuden andre kulturmiljøer, blandt andet husrækken i Blågårdsstræde og området ved den gamle remise ved skoleslagteriet på Køgevej.
Bemærk hvad kommunen skriver om det generelle: der «kan også være en lokalplan, byplanvedtægt eller en tinglyst deklaration, der har bestemmelser om bygningernes ydre fremtræden samt materialevalg og lignende». Det er dér et bindende krav ligger — ikke i bevaringsværdigheden i sig selv.
En bevarende lokalplan er ikke et forbud mod at vedligeholde. Den er et sæt rammer for hvordan, og rammerne er værd at kende, før du beder om tilbud.
Skal huset males inden for en sådan plan, så bed maleren om at forholde sig til planen i tilbuddet. Et firma der arbejder i en bykerne, kender øvelsen — og et der ikke gør, er værd at spørge, om de har gjort det før.
Kommunen kræver desuden tilladelse ved tagudskiftning på en bevaringsværdig bygning og henviser til Byg og Miljø. Se kommunens side om bevaringsværdige bygninger.
Mange søger efter maling af huset frem for facademaling, og de to ord dækker ikke det samme. Forskellen er både pris og holdbarhed.
Facademaling er murfladen. Maling af huset omfatter derudover træværket: stern, vindskeder, udhæng, sokkelpanel, vinduer og døre. Træ skal behandles væsentligt oftere end mur, og de to slags flader har derfor hver sin rytme.
De hænger sammen på ét punkt: stilladset. Opstilling, leje og nedtagning betales én gang, uanset hvor meget der laves mens det står. Skal begge dele gøres inden for et par år, er det billigere i samme omgang — se udvendig maling i Roskilde.
Det er den enkeltoplysning der oftest mangler i et facadetilbud, og den afgør om arbejdet holder. En mur der ikke er tør, skubber malingen af igen — og «tør» kan ikke ses.
Der er tre situationer hvor fugten bør måles frem for vurderes. Efter en udbedret utæthed. Efter en hedvands- eller højtryksrens. Og hvis der har været fugtskjolder indenfor på den samme væg.
Males der på en fugtig mur, ser det rigtigt ud i månedsvis. Fejlen viser sig efter den første frostperiode, og da er både maling og stillads betalt.
Det tekniske valg handler om hvor tæt filmen må være. En gammel, uisoleret mur skal kunne aflevere fugt udad, og en tæt film samler fugten bag sig.
Kalk og silikatmaling er udviklet netop til at lade muren ånde. Bolius' gennemgang af overfladebehandling til murstensfacader skriver om kalk, at «den normale holdbarhed for en kalket mur er mellem fire og seks år», og om silikatmaling, at man «kan regne med, at malingen kan holde i 3 til 15 år».
| Behandling | Forventet levetid | Ånder muren | |---|---|---| | Kalk på mur | 4-6 år | Ja, bedst af alle | | Kalk på pudset facade | op til 10-20 år | Ja | | Silikatmaling | 3-15 år | Ja | | Cementpulvermaling | 3-8 år | Delvist |
For akryl- og silikonebaserede facademalinger findes der ikke tilsvarende tal fra en uafhængig kilde. Får du et løfte om 15 år på en akrylmaling, så bed om at det skrives ind i aftalen.
Kalk kræver flere behandlinger med kortere mellemrum og er derfor billig pr. gang og dyr over tyve år. Til gengæld er kalken den mest tilgivende over for en mur der arbejder — og på en bevaringsværdig bygning er den ofte den behandling planen peger på.
Fast puds og en hel gammel film går til afrensning og to strøg. Løs puds skal hugges ned og repareres, og revner gennem flere skifter kan være sætninger.
Ligger huset i en bevarende plan, kan der komme både en ansøgning, en bunden kulør og en prøve til godkendelse. Det er timer, ikke materiale.
Ét plan mod halvandet er det største enkeltspring, fordi det er skiftet fra bukkestillads til facadestillads.
Gesimser, sålbænke, murstik og mange vinduer betyder pensel frem for rulle på store dele af fladen — og i en bykerne er de detaljer ofte fredet med.
Fra mørk til lys, eller til en kraftig kulør, kommer der ofte et tredje strøg på hele facaden.
En maler kan vurdere en overflade. Er problemet konstruktionen bag den, hører vurderingen et andet sted, og det er værd at kende grænsen.
Fire tilfælde bør ses af en anden end den der skal male. Revner der løber diagonalt gennem flere skifter, og som er blevet bredere. Puds der slipper i store partier frem for i pletter. Fugtskjolder indenfor på den samme væg gennem flere år. Og en gesims eller en sokkel der er løs.
Det er ikke fordi en maler ikke kan se det. En erfaren maler siger det selv — og gør han det, er det et godt tegn frem for et dårligt. Et tilbud der lover at male hen over et af de fire, er derimod et tilbud du skal takke nej til.
Bed om to referencer på huse af samme alder, gerne i bymidten hvis huset ligger der. Danske Malermestre organiserer malerfirmaer og driver garantiordningen Byg Garanti, som dækker arbejde udført af medlemmer.
I en tæt bykerne støder facaden op til naboejendommen, og gavlen kan være fælles. Det giver to spørgsmål der hører afklaret, før arbejdet bestilles.
Det første er stilladset. Skal det stå på naboens grund eller på fortovet for at nå enden af facaden, skal det aftales. Spørg malerfirmaet, om de søger den nødvendige tilladelse hos kommunen til at bruge fortov eller vej, og om afgiften er med i tilbuddet.
Det andet er fladen. Er gavlen fælles, eller går skellet midt i den, hører beslutningen om farve og behandling begge ejendomme til. To halve gavle i hver sin kulør er sjældent nogens ønske — det er resultatet af to projekter der ikke talte sammen.
Facadearbejde kan i praksis kun udføres i sommerhalvåret, og det gør planlægningen vigtigere end på en indvendig opgave. Skal huset males til sommer, hører de første skridt i vinterhalvåret.
Rækkefølgen er ikke en formalitet. En dispensation fra en bevarende lokalplan tager tid, kommunen oplyser ikke en fast sagsbehandlingsfrist for byggesager, og en utæt tagrende skal være udbedret og muren tør, før der males. Alle tre ting tager uger.
Begynder man i juni, ender man typisk med at vælge mellem det firma der kan komme, og at udskyde et år. Begynder man i januar, vælger man mellem tre tilbud.
Tre bygningsdele hører til facaden, koster mest pr. kvadratmeter, og bliver oftest ikke nævnt i et tilbud. I en ældre bykerne er de samtidig det der giver huset sit udtryk — og det en bevarende plan beskytter.
Gesimsen er det fremspringende bånd øverst under tagfoden. Den males i hånden, den har både en overside der samler vand og en underside der er svær at komme til, og den er ofte pudset og profileret.
Sålbænken er den flade under vinduet. Den skal have fald væk fra muren, og har den ikke det, står vandet og trænger ind — så en sålbænk med bagfald er et problem der skal løses før maling, ikke med den.
Murstik er murværket over et vindue eller en dør, ofte lagt i et buet eller kileformet mønster. Det er detaljeret arbejde med mange fuger og kanter.
Punkt seks er det dyreste at springe over. En tagrende med bagfald vander muren hele vinteren, og malingen kan ikke holde vandet ude når det kommer bagfra.
Facademaling af et almindeligt hus uden for de bevarende planer kræver ikke byggetilladelse. Kommunen skriver derimod, at «er din bygning bevaringsværdig, skal du søge om tilladelse til at udskifte taget gennem Byg og Miljø», og at ombygning skal ske i respekt for bygningens oprindelige udseende og kvaliteter.
Farveskift og maling nævnes ikke direkte som tilladelseskrævende på kommunens sider. Kravet kan derimod komme fra en bevarende lokalplan, en byplanvedtægt eller en tinglyst deklaration — og bymidten er netop dækket af en plan med bevaring som tema.
Er bygningen fredet, gælder noget helt andet: enhver ændring kræver tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen, ikke fra kommunen. Slå adressen op i registret over fredede og bevaringsværdige bygninger, inden du beslutter dig for en kulør.
Kommunen oplyser ikke en fast sagsbehandlingstid for byggesager, men svarer på henvendelser inden for ti hverdage. Det er en svartid og ikke en byggesagsfrist, så regn med længere tid, hvis der skal en dispensation til.
Skal husets træværk også males, se udvendig maling i Roskilde og maling af træværk i Roskilde. Ydelsen på landsplan står under priser på facademaling, og du kan sammenligne med Taastrup og Greve Strand.
Ikke i sig selv uden for de bevarende planer. Kommunen skriver, at en bevaringsværdig bygning kræver tilladelse til tagudskiftning, og at en lokalplan, byplanvedtægt eller tinglyst deklaration kan have bestemmelser om bygningens ydre fremtræden og materialevalg. Bymidten er dækket af Lokalplan 622 med Temalokalplan 744, hvor bevaring er et af temaerne.
Ja. Du udfylder én formular og får op til tre tilbud fra malere, der selv byder på opgaver i området. Ingen betaling, ingen binding og ingen pligt til at vælge nogen. Viser det sig at der først skal søges, koster det ingenting at have indhentet tilbud.
Op til tre. På en facade i en bykerne er tre særlig nyttigt, fordi ikke alle firmaer har erfaring med bevarende lokalplaner. I højsæsonen fra maj til september kan der komme færre. Malerne kontakter dig direkte og aftaler besigtigelse med dig.
Ingenting. Forpligtelsen opstår først, når du selv skriver under på en aftale med en af malerne. Indtil da er tilbuddene oplysninger om prisniveauet — også hvis du ender med at vente på en afklaring fra kommunen.
Fordi en mur der ikke er tør, skubber malingen af igen — og «tør» kan ikke ses. Fugten bør måles frem for skønnes i tre situationer: efter en udbedret utæthed, efter en afrensning med vand, og hvis der har været fugtskjolder indenfor på samme væg. Fejlen viser sig først efter den første frostperiode.
En der lader muren aflevere fugt udad. Kalk og silikatmaling er udviklet til det. Bolius angiver kalk på mur til fire til seks år, kalk på pudset facade til op til 10-20 år, og silikatmaling til 3 til 15 år. Kalk kræver flere behandlinger med kortere mellemrum, men er den mest tilgivende over for en mur der arbejder.
Facademaling holder kun, hvis underlaget er i orden, malingen passer til facaden, og arbejdet udføres i det rigtige vejr. Her gennemgår vi de mest almindelige fejl ved facademaling, hvad de koster i holdbarhed, og hvordan du undgår dem i praksis.
Læs mere →Facademaling er nødvendig, når overfladen mister beskyttelse mod fugt, frost og sol. Her gennemgår vi tegnene på slitage, typiske intervaller, materialer og de fejl, der forkorter holdbarheden. Du får et fagligt grundlag for at vurdere, om facaden kan vente eller bør males nu.
Læs mere →