Spartling af vægge i Horsens — hvad koster det?

Hjørner, kanter og overgange: hvor arbejdet afgøres

Den store, frie flade midt på en væg er den nemme del. Kvaliteten af et spartelarbejde ses fem steder, og de er alle kanter.

Overgangen mellem væg og loft. Skal den være en skarp, lige linje. Er den bølget, ses det hele vejen langs rummet, og det er det første øjet finder.

Indvendige hjørner. To flader mødes, og massen skal trækkes ud i hver retning uden at samle sig i en vulst i selve hjørnet.

Udvendige hjørner. Skal være rette og skarpe. En rundet kant på et udvendigt hjørne ser billigt ud og kan ikke rettes uden at gøre hele kanten om.

Omkring stikkontakter og afbrydere. Massen skal trækkes helt ind til dåsen, så rammen dækker kanten når den skrues i.

Ved fodliste og gerigt. Overgangen til træværket skal være ren, ellers ses en skygge langs hele listen.

Gennemgå de fem steder, inden der males. Det er dér forskellen mellem to tilbud viser sig — og det er også dér en rettelse er billig, mens fladen stadig er umalet.

Skunk, skråvægge og loftsrum

Et loftsrum eller en førstesal med skråvægge er en anden opgave end fire lodrette vægge, og den prissættes tit for lavt af den der ikke har set rummet.

Grunden er at der næsten ikke er nogen fri flade. En skråvæg møder en lodret væg i en lang kant, skunken giver endnu en kant, og loftet møder skråvæggen i en tredje. Hver kant trækkes op i hånden med smalt værktøj, og der er flere meter kant pr. kvadratmeter flade end i et almindeligt rum.

• Bed om at skråvægge og skunk prissættes særskilt fra de lodrette flader
• Nævn hvis der er kviste — hver kvist har fire ekstra kanter
• Nævn hvis der er en skunkluge, der skal kunne åbnes bagefter
• Vær forberedt på at lodret og skråt kan kræve forskellige arbejdsgange
• Er der gipsplader på skrå, arbejder samlingerne mere end på en lodret væg

Det sidste er værd at vide. Et loftsrum har større temperaturudsving end resten af huset, og gipssamlinger på skrå flader revner derfor oftere. Armering er ikke en luksus her — det er en forudsætning.

Tre slags spartelmasse

Massen er ikke ét produkt, og valget har betydning for både resultat og pris. Tre typer bruges i en almindelig bolig.

Standardmasse er den almindelige, og den er hård nok til at tåle slid og let nok at slibe. Den bruges til de fleste flader og de fleste lag.

Letvægtsmasse er lettere at slibe og kan lægges tykkere uden at synke. Den er blødere i den færdige flade, og den bruges derfor helst ikke som yderste lag på en væg i en entré eller et børneværelse.

Finmasse bruges som det sidste, tynde lag, hvor fladen skal være helt glat. Den er blød og skal slibes med fint papir.

Et fagligt tilbud bruger forskellige masser til forskellige lag: en grovere til opbygning, en finere til afslutning. Spørg om det, hvis to tilbud ligger langt fra hinanden — det kan være hele forklaringen.

Letbeton og beton

Vægge af letbeton, gasbeton eller porebeton findes i mange huse fra 1960'erne og frem, og de opfører sig anderledes end gipsplader.

De suger kraftigt. Lægges masse direkte på en tørstig letbetonvæg, trækker væggen vandet ud af massen, før den binder ordentligt, og resultatet er en flade der smitter og slipper. Væggen skal grundes først.

Rå beton er den anden ende: hård, glat og næsten uden sug. Her er problemet det modsatte — massen har svært ved at få fæste, og fladen skal derfor primes med et produkt der giver hæfte.

Sig hvilket materiale væggen er af, når du beder om tilbud. Et tilbud der ikke nævner grunding på en sugende væg, er værd at spørge ind til.

Spartling som del af en malerentreprise eller som selvstændig opgave

De to måder at bestille arbejdet på giver forskellige priser, og forskellen er større end folk regner med.

Bestilles spartling og maling som én opgave hos samme firma, er der en indbygget besparelse. Afdækningen laves én gang, opstillingen sker én gang, og sjakket kender fladen når malingen skal på. Firmaet har desuden ansvaret for helheden: kan man se en ujævnhed under malingen, er der ikke to leverandører at pege på.

Bestilles spartlingen alene, fordi en anden skal male, eller fordi du selv vil male, koster den mere pr. kvadratmeter. Til gengæld kan du selv tage malingen, som er den lettere halvdel.

• Samme firma til spartling og maling: én afdækning, ét ansvar
• Spartling alene: dyrere pr. m², men du kan male selv bagefter
• To leverandører: aftal skriftligt hvem der godkender fladen
• Skal fladen have filt, hører opsætningen typisk hos maleren
• Skal en gulvmand eller tømrer også ind, aftal rækkefølgen først

Det sidste punkt er værd at planlægge. Spartling støver, og støvet lægger sig på alt hvad der er lavet før. Rækkefølgen er derfor næsten altid: nedrivning, el og vvs, spartling, maling, og gulv til sidst.

Hvad du gør, hvis du ikke er tilfreds

Spartelarbejde er svært at beskrive i et tilbud, og det er derfor uenighed opstår bagefter. Der findes en fremgangsmåde, og den fungerer bedst hvis den er aftalt på forhånd.

1. Sig det, mens sjakket stadig er der — ikke efter fakturaen
2. Vis fejlen med en lampe i skrå vinkel, så I ser det samme
3. Marker hver ujævnhed med en let blyantstreg, så den kan findes igen
4. Aftal skriftligt hvad der rettes, og hvornår
5. Betal først den sidste del, når rettelserne er lavet

Det femte punkt er det praktiske. Aftal fra begyndelsen at en del af beløbet forfalder ved godkendelse frem for ved afslutning. Det er almindeligt, det er rimeligt, og det gør samtalen om en rettelse kortere.

Hvad flytter prisen mest

Antal lag

Det er lagene og ikke arealet der bestemmer timerne. Bed om at antallet står i tilbuddet — det er den mest oplysende linje i hele dokumentet.

Kanter pr. kvadratmeter

Et rum med fem hjørner, to dørhuller og en niche har langt flere meter kant end et rektangulært rum af samme areal. Kanter er håndarbejde.

Underlaget

Gips, puds, letbeton og beton kræver hvert sit forarbejde, og to af dem kræver grunding først.

Slutbehandlingen

Skal fladen bære høj glans, skal den være mere plan end hvis den skal have filt eller mat maling. Sig hvad slutresultatet er.

Mindsteafregning

En enkelt væg er dyr pr. kvadratmeter, fordi mindsteafregningen på 1.600-2.500 kr. betales én gang uanset arealet.

Hvad tilbuddet skal indeholde

• Niveau: pletspartling, fuldspartling eller filt og glasvæv
• Kvadratmeter, opdelt på lodrette vægge, skråvægge og lofter
• Antal lag, og hvilke masser der bruges til hvilke lag
• Om der grundes på sugende eller glat underlag
• Om der armeres ved pladesamlinger og hjørner
• Slibning: maskine med udsug eller i hånden
• Tidsplan med tørretid, og hvornår rummene er utilgængelige
• Hvad slutbehandlingen er, og om maling er inkluderet

Bed desuden om at fladerne gennemgås med dig inden maling. Danske Malermestre organiserer malerfirmaer og driver garantiordningen Byg Garanti, som dækker arbejde udført af medlemmer.

Det billigste tilbud — tre spørgsmål

Ligger et tilbud markant under de andre, er der næsten altid en forklaring, og den er sjældent at firmaet er mere effektivt. Tre spørgsmål finder den.

• Hvor mange lag er der regnet med? To mod tre er en tredjedel af arbejdet.
• Armeres pladesamlinger? Et nej er få minutter sparet pr. samling og en revne igen inden for et år.
• Er slibning og oprydning med, og med maskine eller i hånden? Håndslibning er billigere i timen og støver mere.

Er svarene i orden, og prisen stadig lav, så er tilbuddet godt. Kan de tre spørgsmål ikke besvares, er prisen ikke lav — den er ufuldstændig.

Hvad en reference skal vise

Spartelarbejde er den ene disciplin hvor et foto ikke siger noget. En ujævn flade ser upåklagelig ud på et billede taget med fladt lys, og de fleste referencebilleder er taget netop sådan.

Bed derfor om en reference du kan se i virkeligheden, og se på fladen fra siden med en lampe holdt tæt på den. Kan du ikke komme forbi, bed om et foto taget med en lampe i skrå vinkel — en fagmand ved godt hvad du beder om, og vil sjældent afvise det.

Spørg samtidig om referencen var lodrette vægge eller skråvægge og lofter. Det er to forskellige færdigheder, og den der er god til det ene, er det ikke nødvendigvis til det andet.

Sådan forbereder du boligen

1. Ryd rummet helt — alt hvad der står tilbage, får en hinde af støv
2. Bær tekstiler ud af boligen, ikke bare ud af rummet
3. Luk døre til øvrige rum og tape sprækken langs karmen
4. Afmonter afbryder- og stikkontaktrammer, og læg dem i en pose pr. rum
5. Dæk gulvet af, hvis det ikke skal slibes ned bagefter
6. Sørg for strøm nok til slibemaskine med udsug i det rum der arbejdes i

Punkt to overses ofte. Gardiner og puder der blot flyttes til nabo­rummet, får det fine slibestøv med sig, og de skal vaskes bagefter. Ud af boligen er billigere end en vask.

Kan du spartle selv?

Pletspartling kan de fleste lære på en eftermiddag. Et skruehul, en revne i et hjørne eller et mærke efter en flyttet reol kræver en spartel, lidt masse, fint papir og tålmodighed nok til at lade det tørre helt igennem.

Fuldspartling er en anden sag, og det er ikke massen der er svær. Det er kanterne — de fem steder ovenfor — og evnen til at trække en flade plan uden at efterlade spor efter spartlen. Fejlen ses ikke i frontlys, men den ses hver aften.

Forarbejdet kan du derimod tage uden risiko: tapetnedtagning, afvaskning af lim, rydning og afdækning. Det er timer der ellers faktureres til fuld pris, og de kræver ingen øvet hånd. Bed om tilbuddet prissat både med og uden, så du kan se hvad din egen indsats er værd.

Regler og tilladelser

Spartling og maling indvendigt kræver ikke tilladelse. Horsens Kommune skriver, at indvendige ombygninger i enfamiliehuse, som ikke udvider etagearealet, ikke kræver byggetilladelse — og overfladearbejde ligger langt under den tærskel.

Undtagelsen er fredede bygninger. En fredning omfatter hele huset, også det indre, og enhver ændring kræver tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen. Slå adressen op i registret over fredede og bevaringsværdige bygninger, før arbejdet bestilles.

Bevaringsværdig status vedrører husets ydre og rammer derfor ikke spartelarbejde indvendigt. Skal facaden derimod ses efter, gælder Lokalplan 150 i midtbyen og langs indfaldsvejene, hvor kommunen skriver at tag- og facaderenovering kræver tilladelse — se siden om byggetilladelser.

Bor du til leje, er det lejekontrakten der sætter rammen. Skal væggene også males, hører det under indvendig maling i Horsens, og lofter alene under loftsmaling i Horsens. Ydelsen på landsplan står under priser på spartling, og du kan sammenligne med Vejle og Skanderborg.