Spartling i Aarhus — hvad koster det?

Et enkelt hul rammer mindsteafregningen

Skal du have lukket en revne eller et par rawplugs-huller, er kvadratmeterprisen uden betydning. Under små opgaver gælder en mindsteafregning på 1.600-2.500 kr., som dækker fremmøde, opstart og oprydning, og som betales én gang uanset hvor lille arbejdet er. Det er derfor sjældent økonomisk at bestille en maler ud til ét hul. Har du flere små ting — en revne i stuen, huller efter en hylde i soveværelset, en skade ved dørkarmen — så saml dem til ét besøg. Den anden og tredje reparation koster kun sin egen tid.

Hvad maleren skal vide, før prisen kan gives

Tre oplysninger afgør stort set hele tilbuddet, og de kan gives uden fagligt kendskab. Den første er hvad væggen er lavet af: gips, puds, beton, letbeton eller tapet. Den anden er hvad der er galt: enkelte huller, gennemgående revner, en ru overflade, eller rester efter et tapet der er revet af. Den tredje er hvad resultatet skal kunne: skal væggen bare kunne males, eller skal den være helt glat og plan i sidelys. De tre svar er forskellen på pletspartling og fuldspartling — og dermed på cirka det dobbelte i pris.

Forskellen på de to satser

Pletspartling til 40-75 kr. pr. m² betyder, at der lukkes huller, revner og skader enkeltvis, og at resten af væggen står som den er. Fuldspartling til 75-120 kr. pr. m² betyder, at hele fladen får et eller flere lag masse og slibes, så væggen bliver ensartet plan. De to er ikke forskellige grader af omhu; de er to forskellige arbejder. Pletspartling på en ujævn væg giver en væg der stadig er ujævn, men uden huller — og det er ofte præcis det, der er behov for, hvis væggen skal have en mat maling i en almindelig bolig.

Regnestykket på en toværelses

Et konkret eksempel gør satserne nemmere at bruge. En toværelses lejlighed på 55 m² har typisk omkring 110-130 m² vægflade, når man trækker vinduer og døre fra. Skal alle vægge pletspartles inden maling, lander materialet og arbejdet på cirka 4.400-9.800 kr. Skal de samme vægge fuldspartles, bliver spændet i stedet cirka 8.300-15.600 kr. Forskellen på de to tal er hele beslutningen, og den træffes væg for væg — det er helt normalt at fuldspartle stuen, hvor lyset falder skarpt ind, og nøjes med pletspartling i entré og soveværelse.

Filt og glasvæv som alternativ

Tabellens tredje sats, 80-130 kr. pr. m², dækker filtsning eller glasvæv: en vævet bane der limes op på væggen og males. Prisen ligger tæt på fuldspartling, men resultatet er et andet. Fuldspartling giver en glat, plan flade. Filt giver en let struktur og — det er den egentlige grund til at vælge den — en armering der holder på fine revner, så de ikke tegner sig igennem malingen igen. På ældre vægge der har revnet før, er filt derfor ofte det billigere valg set over ti år, selv om de to poster ligner hinanden i tabellen.

Underlag der kræver en ekstra behandling først

Tre overflader kan ikke spartles direkte, og det er værd at kende dem, fordi de ændrer tilbuddet. Rester af tapetlim skal vaskes af, ikke slibes — limen smelter ved friktion og smører sig ud i stedet for at forsvinde, og spartelmasse hæfter dårligt oven på den. Gammel blank eller halvblank maling skal mattes ned, så massen har noget at gribe fat i.

Og en væg med nikotin eller sod skal vaskes og spærres, ellers trænger misfarvningen op gennem både masse og maling. Ved du at et af de tre gør sig gældende, så skriv det i opgavebeskrivelsen; det er en af de hyppigste årsager til at tre tilbud ender vidt forskelligt.

Når spartling ikke er løsningen

Spartelmasse dækker et symptom. Er årsagen stadig aktiv, kommer skaden igen, og så er arbejdet betalt to gange. Tre tilfælde hører ikke til en malers bord alene: en revne der bliver bredere over måneder, fugt eller mørke skjolder ved en ydervæg eller under et vindue, og en overflade der smuldrer eller slipper når man skraber let i den. Alle tre skal have årsagen fundet først. En maler i Aarhus vil typisk selv sige det, men det er en god idé at nævne, hvis du ved at revnen har ændret sig — det ændrer rådgivningen, ikke bare prisen.

Hvor mange lag, og hvorfor kalenderen styres af tørretiden

Fuldspartling er sjældent ét lag. Massen svinder når den tørrer, så et dybt hul kræver to eller tre påføringer, og hver enkelt skal tørre, før den næste kan lægges på. Det er derfor en spartelopgave tager flere dage end den tid, der faktisk arbejdes: en væg kan sagtens kræve tre besøg over tre dage, hvor der hver gang arbejdes en time. Bed derfor om at få oplyst både arbejdstimer og kalenderdage i tilbuddet. De to tal er forskellige, og det er det andet der afgør, hvornår du kan bruge rummet igen.

Årstiden betyder mere for spartling end for maling

Spartelmasse tørrer ved at afgive vand til luften, og det går langsommere, når luften i forvejen er fugtig. I en uopvarmet bolig i november kan et lag masse kræve det dobbelte af den tørretid, det ville have i et opvarmet rum. Det ændrer ikke prisen pr.

kvadratmeter, men det ændrer kalenderen — og dermed hvornår du kan flytte møblerne tilbage. Skal der spartles i den kolde del af året, så sørg for at rummet er opvarmet og at der kan luftes ud kortvarigt flere gange om dagen. Konstant åbne vinduer i frostvejr er det modsatte af hjælpsomt: fladen tørrer for hurtigt i overfladen og revner.

Hvad flytter prisen mest

• Pletspartling eller fuldspartling. Det er det største enkeltspring i tabellen, og det besluttes af væggens tilstand, ikke af budgettet.
• Antal lag. En dyb skade kræver flere påføringer og dermed flere besøg.
• Underlaget. Beton og letbeton er hårdere at arbejde i end gips, og en vandskuret eller pudset væg kræver mere masse for at blive plan.
• Slibning og støvhåndtering. Slibning med støvsuger på maskinen koster mere i timen, men sparer rengøring — og er ofte en betingelse, hvis du bor i boligen imens.
• Tilgængeligheden. Vægge bag radiatorer, rør og fastmonterede skabe tager uforholdsmæssigt lang tid pr. kvadratmeter.

Kan du spartle selv?

Pletspartling af enkelte huller er en overkommelig gør-det-selv-opgave, og massen er billig. Fuldspartling er en anden sag, og amatørfejlen er næsten altid den samme: der lægges for meget masse på, fordi det føles sikrest, og bagefter slibes der for meget af for at få fladen plan igen. Resultatet er en væg med bølger man ikke ser før malingen er tør og lyset falder skråt ind. Fagligt gøres det omvendt — tynde lag, flere gange, og så lidt slibning som muligt. Vil du prøve selv, så begynd i et rum uden direkte sidelys, og gem stuen til sidst.

Hvad tilbuddet skal indeholde

Et tilbud du kan sammenligne, skal svare på fem ting: hvor mange kvadratmeter der regnes med, om der er tale om pletspartling eller fuldspartling, hvor mange lag der gives, hvordan der slibes, og om malingen bagefter er med i prisen. Mangler et af de fem, kan tallet ikke holdes op mod et andet. Bed desuden om at få skrevet ned, hvordan resultatet skal bedømmes — for eksempel at fladen skal være plan set i sidelys fra vinduet. Det er den formulering, der afgør en uenighed bagefter.

Sådan vælger du maleren i Aarhus

• Bed om at se en flade, ikke et billede. Spartelarbejde bedømmes i sidelys, og et fotografi taget med frontallys viser ikke det, der er værd at se.
• Spørg, hvad der sker hvis væggen viser sig at være værre end antaget. Er der regnet med en buffer, eller kommer der en ekstraregning?
• Tjek CVR-nummer og ansvarsforsikring. Begge dele kan oplyses på stedet af et firma der har styr på det.
• Se efter medlemskab af Danske Malermestre. Det siger noget om faglig forankring, men det er ikke i sig selv en garanti — og fraværet er ikke et fravalg.
• Advarselstegn: krav om stor betaling forud, kontant afregning uden faktura, og et tilbud der ligger markant under de andre uden at forklare hvorfor.

Sådan forbereder du boligen

• Flyt møbler væk fra væggene, eller saml dem midt i rummet og dæk dem til.
• Tag billeder, hylder, skinner og gardinstænger ned, og lad skruerne blive siddende hvis de skal genbruges — sig det, så de ikke spartles over.
• Fjern lister og lamper, der skal genmonteres, eller aftal hvem der gør det.
• Ryd adgangsvejen ind til rummet, og sørg for en plads hvor spande og værktøj kan stå.
• Aftal om der kan slibes med maskine og støvsuger, eller om der skal slibes i hånden af hensyn til støv.
• Sig til, hvis der er gulve eller karme, der ikke tåler tape.

Servicemålet på 40 dage — hvad det gælder

Aarhus Kommune oplyser servicemål for byggesagsbehandling i kalenderdage: 40 dage for enfamiliehuse og simple konstruktioner, 50 for industri og lager, og 55 til 60 dage for etagebyggeri. Tallene er værd at kende, hvis din spartelopgave er en del af en større ombygning, hvor der faktisk skal søges. Skal der derimod kun spartles og males indvendigt, er der ingen sag, ingen ansøgning og ingen ventetid — servicemålet er uden betydning for arbejdet.

Regler og tilladelser i Aarhus Kommune

Indvendig spartling og maling kræver hverken byggetilladelse eller anmeldelse i Aarhus. Det gælder også i bevaringsværdige bygninger, hvor kommunen skriver at det «fortsat er muligt at foretage om- og tilbygninger». Reglerne retter sig mod bygningens ydre: Aarhus Kommune fremhæver, at «selv mindre ændringer – som nye vinduer, ændret tagmateriale eller facadebehandling – kan få stor betydning for både husets udtryk og helhedsindtrykket i gaden», og at der i et lokalplanlagt område «kan gælde særlige krav til, hvordan bygningen må ændres … regler om farver, materialer, tagformer, vinduer eller andre detaljer».

Skal projektet også ud på facaden, er det altså en anden sag end den indvendige. Du kan få oplyst hvad der gælder for din ejendom hos Aarhus Kommune, og bygningens bevaringsværdi kan slås op i Fredede og Bevaringsværdige Bygninger.

Skal væggene males, når de er spartlet, kan du se satserne under indvendig maling i Aarhus, og skal loftet med, under loftsmaling i Aarhus.