Spartling af vægge i Ballerup — hvad koster det?

Malet flade: det højeste krav

Skal væggen males direkte, er det den dyreste af de tre veje, og det bør stå klart fra begyndelsen.

Branchepjecen Hvor går grænsen? Gipsmontage og overfladebehandling beskriver fire kvalitetsniveauer, Q1 til Q4, og til en glat malet flade i skarpt lys hører Q3 eller Q4.

Ved Q3 fuldspartles hele fladen. Ved Q4 skal det ske «i lagtykkelse på mindst 1 mm», og det yderste pladelag skal have forsænkede kanter hele vejen rundt.

Aftaler I ikke et niveau, gælder pjecens anbefaling om Q2 — som ikke indebærer fuldspartling, og hvor der «må forventes synlige skyggevirkninger, især ved strejflys».

Filt og glasvæv: mellemvejen

Filt er ikke pynt, men et teknisk virkemiddel, og det er værd at kende argumentet.

Branchepjecen nævner glasfilt som et af tre modtræk mod skyggevirkning i strejflys — sammen med brede spartlinger ved samlinger og en maling med lav glansgrad.

Vævet lægger en ensartet, let struktur over fladen. Den maskerer små forskelle, som en malet flade ville afsløre.

Ved Q3 males vævet med vævfylder og mindst to lag maling; ved Q4 med mindst tre lag og gerne en refleksfri maling. Det er altså ikke en genvej uden om malerarbejdet, men det er en genvej uden om en omgang spartling.

Tapet: det laveste krav

Et struktureret tapet skjuler mere end nogen af de to andre, og det er en reel løsning på en dårlig væg.

Til gengæld binder det dig. Skal tapetet af igen om ti år, står du med en væg, der stadig ikke er spartlet — plus limrester, der skal renses af.

Det er derfor værd at tænke et led længere frem, end man plejer. Er tapetet en langsigtet beslutning eller en midlertidig løsning?

Er det midlertidigt, kan det ofte betale sig at spartle ordentligt nu og male i stedet. Er det langsigtet, er tapetet den billigste vej.

Hvad de tre koster tilsammen

Sammenligningen bør laves på den samlede pris, ikke på spartlingen alene.

Fuldspartling plus maling er dyrest på forarbejdet og billigst på finishen. Fuldspartling er den store post.

Let spartling plus filt plus maling fordeler udgiften: mindre spartling, men et ekstra materiale og en ekstra arbejdsgang med opsætning.

Let spartling plus tapet er billigst i første omgang, men tapetet skal skiftes oftere end en malet flade skal males om.

Bed om priser på alle tre veje, hvis du er i tvivl. Det koster maleren ti minutter og kan flytte flere tusinde kroner.

Plet eller fuld

Uanset finish er det første spørgsmål, hvor meget af fladen der skal røres.

Pletspartling lukker huller, skruehuller og enkelte revner på en væg, der ellers er jævn. Arbejdsmængden følger antallet af skader.

Fuldspartling betyder, at hele fladen spartles og slibes. Arbejdsmængden følger kvadratmeterne.

Springet mellem de to er det største enkeltspring i et malertilbud, og det bør besluttes rum for rum ud fra lysforholdene — ikke som ét valg for hele boligen.

Prøven med lommelygten

Der findes en test, der afgør spørgsmålet på to minutter og ikke koster noget.

Sluk loftlyset, hold en lommelygte tæt på væggen og lys hen langs fladen frem for ind på den. Det er den prøve, en fagmand bruger.

Ser du kun malingens egen struktur, er væggen klar. Ser du skygger fra buler, gamle reparationer eller pladesamlinger, er der noget at tage stilling til.

Gør prøven i hvert rum og gerne om aftenen. En væg, der ser fin ud i middagslys, kan være en anden væg klokken seksten.

Skal det gamle af, eller kan man bygge ovenpå?

Spørgsmålet afgøres af, om det, der sidder på væggen, hænger fast — og det kan du selv prøve af.

Tag fat i en kant, ved et hjørne eller bag en fodliste, og træk forsigtigt. Følger materialet med, skal hele fladen af. Sidder det bomfast, kan man som regel arbejde ovenpå.

Vær opmærksom på, at prøven skal laves flere steder. Et tapet kan sidde fast midt på væggen og have sluppet oppe ved loftet, hvor damp har fået fat.

Kan der arbejdes ovenpå, sparer du en betydelig post. Kan der ikke, er nedtagning et vådt og langsomt arbejde — men også det, du lettest kan tage selv.

Revner

Ikke alle revner behandles ens, og en revne, der udbedres forkert, kommer tilbage inden for et år.

Fine, korte revner i puds er som regel svindrevner. De bevæger sig ikke længere og kan spartles og males over.

Revner, der løber diagonalt fra hjørnet af en dør eller et vindue, følger en bevægelse i konstruktionen. De kommer igen, hvis kun overfladen lukkes.

Revner langs en pladesamling skyldes typisk, at armeringsstrimlen har sluppet. De skal skæres op, armeres på ny og spartles i flere gange.

Tørretid

Spartelmasse skal tørre mellem lagene, og det er dér en presset tidsplan bliver synlig bagefter.

Dana Lims datablad for Letspartel Medium Extra 623 angiver, at massen «under normale omstændigheder» er slibetør efter 8-10 timer, og anbefaler at vente mindst et halvt døgn ved gipspladesamlinger.

Samme datablad er utvetydigt: «For tidlig påføring af næste lag øger risikoen for svind og sprækkedannelser.»

Ved lagtykkelser over fire millimeter skal massen påføres ad flere gange og være «så godt som gennemtør» mellem hver.

Vådrum

I badeværelse og bryggers kan almindelig letspartel ikke bruges.

Dana Lim skriver uden forbehold om sin letspartel: «Spartelmassen er ikke vandbestandig.» Den er beregnet til tørre rum indendørs.

Vådrumsspartel er en fugtstabil sandspartelmasse. Beck & Jørgensens 735 er et eksempel, og producenten oplyser, at den «er velegnet til filtsning».

Sig derfor eksplicit, hvilke rum der er vådrum, når du beder om tilbud. Det er en anden materialeliste, ikke bare et mindre rum.

Grænsen for hvad spartling løser

Der er en forventning, spartling ikke indfrier, og den er værd at kende, før finishen vælges.

Branchepjecen skriver: «Fuldspartling anvendes for at give en jævn struktur og ikke for at udjævne ind- og udadgående bløde buler. En mindre blød forhøjning må forventes set i sidelys.»

Skelnen er mellem struktur og geometri. En ru flade bliver glat af spartling; en bugtet flade bliver glat og bugtet.

Er væggen bulet, er det derfor et argument for filt eller tapet frem for maling. Beklædningen skjuler ikke bulen, men den bryder lyset, så den ses mindre.

Sådan bruger du de tre veje sammen

Du behøver ikke vælge den samme finish i hele boligen, og det er ofte den billigste plan.

Stuen mod haven, hvor sidelyset er hårdt, kan fortjene fuldspartling og maling. Det er det dyre, men det er også det rum, der ses mest.

Gangen og bryggerset klarer sig med let spartling og maling — dér er der ikke lys nok til, at forskellen betyder noget.

Et soveværelse med en bulet ydervæg kan få filt. Fordelingen rum for rum koster ingenting at bede om og kan flytte flere tusinde kroner.

Hvem gør hvad

Der er en klar arbejdsdeling i, hvor du selv kan tage timer, og hvor du ikke bør.

Nedtagning af tapet og gammel struktur er arbejde uden faglige krav. Det er vådt og langsomt, men det kan gøres af hvem som helst med tid — og det er ofte den største post, der kan skæres væk.

Afdækning, rydning og oprydning hører i samme kategori.

Spartling og slibning bør derimod blive hos fagmanden. Det svære er ikke at få massen på, men at få den så tyndt og jævnt på, at der næsten ikke skal slibes bagefter.

Hvad påvirker prisen i Ballerup

Finishen er den første variabel, som beskrevet ovenfor. Den bør besluttes før forarbejdet.

Underlagets tilstand er den anden. En nyopsat gipsvæg kræver færre gange end en gammel væg med tapetlim, og en strukturvæg skal først ned.

Rummets lysforhold er den tredje, fordi de afgør kvalitetsniveauet.

Tallene på denne side er beregnet med prisniveauet for hovedstadsområdet, som i den prismodel siden bruger ligger omkring tolv procent over landsgennemsnittet.

Tre spørgsmål til tilbuddet

Hvilken finish er der regnet med — maling, filt eller tapet? Det ændrer forarbejdet mere end noget andet.

Hvilket kvalitetsniveau, og hvor mange omgange fuldspartling? «Fuldspartling svarende til Q3» kan efterprøves; «pæne, glatte vægge» kan ikke.

Og: er nedtagning af eksisterende tapet eller struktur med? Det er ofte den største post, og den kan du selv tage.

Danske Malermestre er malerfagets brancheorganisation og medudgiver af den pjece, niveauerne står i. Byg Garanti dækker mangler ved arbejde udført af medlemmer.

Sådan gør du klar

• Beslut finishen først: maling, filt eller tapet
• Gør lommelygte-prøven i hvert rum og notér, hvor der er skygger
• Prøv at trække i en kant af eksisterende tapet eller væv
• Mærk aktive revner op med en blyantstreg, hvis du har tid til at se dem an
• Sig hvilke rum der er vådrum
• Ryd rummet og luk døråbningen med plast, hvis I bliver boende
• Hold rummet over ti grader i hele tørreperioden

Tolerancerne er målbare

Kvalitetsniveauet er ikke en smagssag. Hvert niveau har en tolerance, målt med en to meter lang retholt lagt mod fladen.

| Niveau | Stålskelet | Træskelet | |---|---|---| | Q1 | ± 5 mm | ± 8 mm | | Q2 | ± 3 mm | ± 5 mm | | Q3 | ± 2 mm | ± 3 mm | | Q4 | ± 2 mm | kræver stål |

Måleregelen står ordret i branchepjecen: «Måling af tolerancer på såvel halvfærdige som færdige overflader udføres med en 2 meter retholt med f.eks. 20 mm høje bolte i begge ender.»

Det er den prøve, du kan henvise til, hvis I bliver uenige om resultatet — og grunden til, at niveauet bør stå skriftligt frem for som en beskrivelse.

Enkeltlags gips kan ikke nå Q2

Der er en forudsætning, som ingen prisguide nævner, og som kan afgøre sagen på forhånd.

Branchepjecen skriver, at tolerancekravene til Q2, Q3 og Q4 «gælder for konstruktioner udført med 2 lag gipsplader», og at enkeltlags beklædning kun kan anbefales i sekundære rum.

Har din væg kun ét lag gips, kan den altså ikke leve op til Q2 — uanset hvor meget der spartles, og uanset hvad du betaler.

Det er værd at afklare, før du beder om et højt niveau. Bank på væggen og spørg maleren; en fagmand kan som regel høre og mærke forskellen.

Rækkefølgen mellem fagene

Spartling hører sent i et forløb, og rækkefølgen er værd at aftale, inden nogen begynder.

El og VVS først: fræsespor og gennembrydninger efterlader spor, der skal udbedres. Bliver der spartlet, før de er færdige, skal det gøres om.

Derefter spartling, med slibning og støvsugning imellem hvert lag. Så maling, og til sidst træværket.

Skal gulvene også slibes, hører det før malingen — slibestøv fra gulve lægger sig på alt.

Regler ved spartling i Ballerup

Indvendig spartling og maling kræver ikke byggetilladelse. Bygningens ydre ændres ikke, og Ballerup Kommune har derfor ikke en rolle i overfladearbejdet.

Undtagelsen er fredede bygninger, hvor fredningen også dækker interiøret. Bolius formulerer det sådan, at «i fredede bygninger sikres interiøret i lige så høj grad som husets ydre», og ændringer ud over almindelig vedligeholdelse skal godkendes af Slots- og Kulturstyrelsen.

Er bygningen bevaringsværdig men ikke fredet, retter kommunens bestemmelser sig mod bygningens ydre, og indvendig spartling er dit eget valg.

Slå adressen op i Slots- og Kulturstyrelsens database over fredede og bevaringsværdige bygninger, hvis du er i tvivl, og se gældende planer på Ballerup Kommunes planportal.

Bor du i en ejer- eller andelsforening, kan vedtægterne have noget at sige om ændringer i lejligheden — men sjældent om overfladen på en indervæg.

Se også indvendig maling i Ballerup hvis væggene skal males bagefter, maling af lejlighed i Ballerup hvis det er en lejebolig, og den nationale prisguide til spartling. Sammenlign gerne med spartling i Gladsaxe og i Herlev.