Spartling i Albertslund — hvad koster det?

Lampen afgør, hvilket niveau du har brug for

Det spørgsmål, der bestemmer alt, kan besvares af dig selv på et kvarter og kræver en lommelygte.

Sluk loftlyset i rummet. Hold lygten helt tæt på væggen og lys hen langs fladen frem for ind på den.

Hver forhøjning kaster nu en skygge, der er mange gange længere end forhøjningen er høj. Det er den samme fysik, der gør, at et fodspor i sand ses tydeligt ved solnedgang.

Vægge, hvor der tegner sig meget, er dem, dagslyset også vil afsløre — typisk vægge i forlængelse af et vindue. De skal have det høje niveau.

Vægge, hvor der næsten intet sker, klarer sig med det lave. Gå boligen igennem og lav den liste, før du beder om tilbud.

Glansen hæver kravet

Der er en kobling mellem den maling, der skal på, og det spartelarbejde, der skal under, og den er direkte.

En helmat maling spreder lyset og skjuler ujævnheder. En højere glans kaster lyset tilbage og fremhæver dem.

Vil du have en vaskbar, halvblank flade i entré eller køkken, køber du derfor også et højere spartelniveau. Det er ikke et tillæg, men en konsekvens.

Beslut glanstrinnet FØR spartlingen prissættes. Den anden rækkefølge giver et tilbud, der ikke passer til det, du vælger til sidst.

En blank maling på en dårligt spartlet væg er den dyreste måde at få et dårligt resultat: du betaler for noget, der ikke kan leveres.

Hvad tapetet efterlader

Er der fjernet tapet, er spartlingen bagefter en anden opgave end på en almindelig malet væg — og den bør prissættes for sig.

Papirrester sidder tilbage i pletter og skal blødes op og skrabes af. Under dem ligger et limlag, som ny spartelmasse ikke binder godt til.

Savsmuldstapet og rustik er værst. Strukturen trækker ofte papirlaget på gipspladen med sig, og så er der huller at fylde frem for en flade at udjævne.

Regn med fuldspartling frem for pletspartling bagefter. Det er derfor de to poster står som hver sin linje i tabellen ovenfor.

Fjern gerne et lille prøvefelt selv, før du beder om tilbud. Det, der kommer af, fortæller maleren mere end en beskrivelse gør.

To slags revner

En revne kan spartles væk eller komme igen, og forskellen ligger i, hvorfor den opstod.

Krymperevner er fine, ofte lige linjer langs en samling. Materialet har sat sig, det står stille nu, og revnen kan lukkes med masse og armeringsstrimmel.

Sætningsrevner er bredere, ofte skrå, og de går gerne ud fra hjørnet af en dør eller et vindue. De følger en bevægelse i konstruktionen, og en spartling holder til næste bevægelse.

Prøven er enkel: sæt et blyantsmærke i hver ende af revnen og skriv datoen. Er den vokset om et halvt år, er det ikke overfladen, der er problemet.

Fortæl maleren, hvad du har set. En revne, der kommer igen efter tre måneder, er en dyr overraskelse for begge parter.

Svindet er grunden til, at det tager dage

Spartelmasse trækker sig sammen, når vandet forlader den, og det er hele forklaringen på tidsplanen.

Et hul, der var fyldt helt op om formiddagen, er en lille fordybning dagen efter. Ét lag er derfor aldrig nok, uanset hvor omhyggeligt det er lagt.

Derfor lægges to og ofte tre lag med slibning imellem, og derfor tager fuldspartling af en almindelig stue typisk tre-fire dage, før der overhovedet kan males.

Kolde og fugtige rum forlænger det. Er der netop lagt gulv eller pudset, skal det være tørt først.

Presses tempoet, ses svindet gennem den færdige maling — og så er der ikke andet at gøre end at spartle og male om.

Hvad slibningen gør ved resten af boligen

En spartelopgave ser ud til at foregå i ét rum. Støvet gør det ikke.

Slibestøv fra spartelmasse er ekstremt fint. Det bæres af luftstrømme gennem åbne døre, sætter sig i tekstiler, trænger ind i højttalere og tastaturer, og det opdages ofte først uger senere som en grå hinde på en bogreol i den anden ende af boligen.

Der er to modforanstaltninger, og de skal begge aftales eksplicit. Den ene er, at der slibes med værktøj tilsluttet støvsuger frem for i fri luft. Den anden er en tætnet afskærmning i døråbningerne til de rum, der ikke arbejdes i.

Ingen af delene er en selvfølge i et tilbud. Spørg, om de er med, og hvad de koster, hvis de ikke er.

Uanset hvad hører elektronik, tøj og bøger ud af arbejdsrummet — ikke bare til side og under et lagen.

Når det ikke kan betale sig at spartle

Der er tilfælde, hvor spartling er den dyre løsning, og de er værd at kende, før man bestiller.

Er en væg ujævn overalt frem for i punkter, skal der lægges masse på hele fladen i flere lag for at bygge den plan. Timerne stiger hurtigt, og resultatet er stadig en flade, der kan revne igen.

Her er et vævprodukt et reelt alternativ. Det lægges op som et lag, udligner ved at give fladen sin egen ensartede struktur, og virker samtidig armerende mod fine revner. Bagefter males det som en almindelig væg.

Prisen er, at væggen får en struktur, den ikke havde. Vil man tilbage til en helt glat flade senere, skal vævet af — og det er et arbejde i sig selv.

Er en gipsvæg derimod slået i stykker flere steder, er en ny plade som regel billigere end at genopbygge fladen med masse. Bed om den vurdering skrevet ind, hvis væggen ser tvivlsom ud.

Det rigtige tidspunkt at sige noget på

En spartling kan ikke bedømmes, når den er malet, og den kan ikke rettes billigt bagefter. Der er derfor ét kritisk øjeblik i forløbet.

Det ligger efter sidste slibning og før første lag maling. Bed om at få det aftalt på forhånd som et fast punkt: I går rummet igennem sammen, mens sliberen stadig står der.

Brug hånden mindst lige så meget som øjnene. Træk en flad håndflade langsomt hen over en samling eller et hjørne — kanter, du kan mærke, er kanter, der vil kunne ses under en malingsfilm.

Bruges lygten samtidig, ser I begge det samme, og der er ikke noget at diskutere.

Findes en fejl på dét tidspunkt, koster den en halv time. Findes den efter maling, koster den spartling, slibning, to lag maling og et rum, der er optaget en gang til.

Hvad påvirker prisen i Albertslund

Niveauet vejer tungest, og det er en beslutning frem for en tilstand. Pletspartling er en brøkdel af fuldspartling på den samme væg.

Underlaget er nummer to. Gips, puds, beton og gamle plader kræver hver sin metode og hvert sit antal lag.

Om der har siddet tapet er nummer tre, fordi limlag og papirrester skal væk, før massen kan binde.

Tallene på denne side er beregnet med prisniveauet for Hovedstaden, som i den prismodel siden bruger ligger over landsgennemsnittet.

Hvem spartler hvad ved en ombygning

Ved nybyggeri og tilbygninger mødes to fag om den samme flade, og ansvaret kan falde ned mellem dem.

Tømreren sætter gipspladerne op og lukker i mange tilfælde samlingerne med papirstrimmel og masse. Det er grundniveauet.

Maleren tager derefter over med det niveau, den færdige overflade kræver.

Problemet opstår, når entreprisen ikke siger, hvor grænsen går. Så tror hver part, at den anden tog det sidste niveau, og resultatet ses i strejflys på afleveringsdagen.

Få det skrevet ind: hvilket niveau afleverer tømreren i, og hvilket skal maleren aflevere i? To sætninger sparer en tvist.

Sådan gør du klar

• Gå boligen igennem med en lommelygte og lys hen langs hver væg
• Notér hvilke vægge der har sidelys fra et vindue i den ene ende
• Skriv ned, hvilket underlag hver væg er: gips, puds, beton eller plade
• Fjern et lille prøvefelt tapet, så maleren kan se limlaget under
• Sæt blyantsmærker ved revnernes ender og skriv datoen
• Beslut glanstrin pr. rum, før spartlingen prissættes
• Bær elektronik, tøj og bøger ud af rummet — ikke bare til side
• Aftal afsug på sliberen og støvvægge mod de rum, I bliver boende i
• Sæt tre-fire dages tørring ind i kalenderen før malerdagen

Sådan vælger du maler i Albertslund

Et spartel-tilbud kan ikke sammenlignes på pris alene, fordi de tre tilbud sjældent beskriver den samme mængde arbejde.

Gør derfor det omvendte: giv firmaerne din egen liste. Væg for væg, med et niveau du selv har fastlagt med lygten, og et glanstrin pr. rum. Så prissætter alle tre det samme, og totalen bliver meningsfuld.

Læg dernæst mærke til, hvem der stiller spørgsmål tilbage. Et firma, der vil vide, hvad der sad på væggene før, og om der er sidelys, arbejder ud fra fladen. Et firma, der bare bekræfter listen, arbejder ud fra et regneark.

Aftal til sidst gennemgangen før maling og hvad der sker med støvet. Det er de to punkter, der afgør, hvordan ugen opleves indefra.

Danske Malermestre er malerfagets brancheorganisation, og medlemmernes arbejde er omfattet af Byg Garanti. Malerforbundet organiserer svendene.

Albertslund og nabobyerne

Albertslund ligger i Albertslund Kommune og dækkes af postnummer 2620.

De nærmeste byer med selvstændige sider er Glostrup, Taastrup, Brøndbyvester og Vallensbæk. Et firma, der dækker Albertslund, dækker som regel også dem.

Er der kun tale om et enkelt rum, så spørg til mindsteafregningen. På små spartelopgaver afgør den regningen mere end kvadratmeterprisen gør.

Bed desuden om at få kørslen prissat særskilt, hvis du vil kunne sammenligne et lokalt og et tilrejsende firma.

Hvad væggen er lavet af

Metoden følger underlaget, og det er den ene oplysning, der ændrer et tilbud mest.

Gipsplader spartles i samlingerne, hvor der er papirkant og skruehuller. En ny gipsvæg kræver mindre masse, end folk tror, men til gengæld et jævnt lag over hele fladen, hvis lyset falder skarpt.

Pudset murværk er det modsatte. Fladen er hård og ujævn, og massen skal bygge op frem for at lukke samlinger.

Beton, typisk i etagebyggeri, har støbeskel og porer, der skal fyldes, før noget kan udjævnes.

Træfiberplader og gamle masonitplader arbejder med fugten og har samlinger, der kan gå op igen. De kræver som regel armering og ikke bare masse. Bank på væggen og se på samlingerne — og skriv resultatet i forespørgslen.

Tre slags masse i den samme opgave

Et velgjort spartelarbejde bruger ikke ét produkt, men flere, og hvert har sin plads i rækkefølgen.

En grov masse bygger op. Den fylder huller og udligner fordybninger i dybden, slibes let, men efterlader ikke en færdig overflade.

En fin masse lægges tyndt ovenpå. Den svinder mindre, netop fordi laget er tyndt, og det er den, der giver den endelige flade at male på.

Til lofter og flader over hovedhøjde bruges ofte en letvægtsvariant, så massen ikke bliver for tung til at blive hængende, mens den tørrer.

Er hele arbejdet udført med én type gennem alle lag, er det som regel enten for tungt eller ikke glat nok — og det er et rimeligt spørgsmål at stille et firma på forhånd.

Regler ved spartling i Albertslund

Spartling indendørs kræver ingen tilladelse. Bygningens ydre ændres ikke, og Albertslund Kommune har derfor ingen rolle.

Kommunen skriver generelt om byggeri, at «større byggerier kræver at der er givet en byggetilladelse før byggearbejdet kan påbegyndes», og at man skal være opmærksom på ejendommens lokalplan, fordi den kan indeholde andre regler end bygningsreglementet. De bestemmelser retter sig mod bebyggelsen og dens ydre.

Undtagelsen er fredede bygninger, hvor fredningen også omfatter interiøret. Bolius formulerer det sådan, at «i fredede bygninger sikres interiøret i lige så høj grad som husets ydre», og ændringer ud over almindelig vedligeholdelse skal godkendes af Slots- og Kulturstyrelsen. Det er relevant, hvis der er originale paneler, brystninger eller pudsdetaljer, som en spartling ville udviske.

Slå adressen op i Slots- og Kulturstyrelsens database over fredede og bevaringsværdige bygninger, og find ejendommens plan i Albertslund Kommunes lokalplanoversigt. Kommunens side om byggeri beskriver, hvornår der skal søges.

Bor du til leje, afgør lejekontrakten den indvendige vedligeholdelsespligt. Social- og Boligministeriets vejledning om ind- og fraflytningssyn og istandsættelse beskriver, hvad udlejer kan kræve ved fraflytning.

Se også indvendig maling i Albertslund for selve malerarbejdet, loftsmaling i Albertslund hvis lofterne også trænger, udvendig maling i Albertslund for husets ydre, og den nationale prisguide til spartling. Spartling i Glostrup og i Taastrup viser niveauet i nabobyerne.