Spartling i Hørsholm — hvad koster det?

Kravet stiger med glansen

Der er en direkte sammenhæng mellem den maling, der skal på, og det spartelarbejde, der skal under — og den overses ofte.

En helmat maling spreder lyset og skjuler små ujævnheder. Jo højere glans, jo mere kaster fladen lyset tilbage, og jo tydeligere bliver hver bulning.

Vil du have en vaskbar, halvblank væg i entré eller køkken, køber du altså også et højere spartelniveau. Det er ikke et tillæg, maleren finder på.

Beslut derfor glanstrinnet FØR spartlingen prissættes. Rækkefølgen den anden vej giver et tilbud, der ikke passer til det, du ender med at vælge.

Hvad tapetet efterlader

Fjernes der tapet, er spartlingen bagefter en større opgave end på en almindelig malet væg, og det bør prissættes særskilt.

Papirrester sidder tilbage i pletter og skal blødes op og skrabes af. Under dem ligger et limlag, som ny spartelmasse ikke binder godt til.

Savsmuldstapet og rustik er værst. Strukturen trækker ofte pudsen eller papiret på gipspladen med sig, og så er der huller at fylde.

Regn med, at en væg efter tapetfjernelse kræver fuldspartling og ikke pletspartling. Det er derfor de to poster står som hver sin linje i tabellen ovenfor.

Fjern gerne et lille prøvefelt selv, før du beder om tilbud. Det, der kommer af, fortæller maleren mere end en beskrivelse gør.

Hjørner, kanter og overgange

Selve fladen er sjældent det, der går galt ved en spartling. Det er dér, hvor to flader mødes.

Et indvendigt hjørne skal have masse i begge sider uden at blive tykt, og linjen skal være ret. En bulet hjørnelinje ses hele vejen fra gulv til loft.

Udvendige hjørner tager slag og bør have en kantprofil. Uden profil giver det første møbel et hak, der ikke kan spartles pænt.

Overgangen mellem væg og loft er den længste kant i rummet og den, øjet finder først.

Få hjørner og overgange nævnt eksplicit i tilbuddet. Det er dér, forskellen mellem to priser typisk ligger begravet.

Tørretid og svind

Spartelmasse trækker sig sammen, når vandet forlader den, og det er grunden til, at arbejdet ikke kan klares på én dag.

Et hul, der var fyldt helt op om formiddagen, er en lille fordybning dagen efter. Derfor lægges to og ofte tre lag med slibning imellem.

Fuldspartling af en almindelig stue tager typisk tre-fire dage, før der overhovedet kan males.

Kolde og fugtige rum forlænger det. Er der netop lagt gulv eller pudset, skal det være tørt først.

Presses tempoet, ses svindet gennem den færdige maling — og så er der ikke andet at gøre end at spartle og male om.

Filt og glasvæv som alternativ

Er væggen ujævn i hele sin flade, kan et vævprodukt være både hurtigere og mere holdbart end at bygge fladen op med masse.

Filt og glasvæv lægger en ensartet struktur ud over ujævnhederne og armerer samtidig fladen, så fine revner ikke slår igennem.

Til gengæld får væggen en struktur, den ikke havde før, og den er svær at komme af med igen uden at fjerne vævet.

Vævet males bagefter som en almindelig væg, typisk med to lag.

Det er værd at overveje i ældre boliger, hvor væggene har revnet flere gange, og hvor en ren spartling erfaringsmæssigt ikke holder.

Støvet, og hvad man gør ved det

Spartling er lige så meget slibning som påføring, og slibning betyder støv i hele boligen, hvis der ikke gøres noget.

Fagligt arbejde foregår med sliber tilsluttet støvsuger. Det fjerner ikke alt, men det er forskellen mellem et fint lag og et rum, der skal rengøres fra bunden.

Støvvægge mod de rum, der ikke arbejdes i, koster lidt og sparer meget — især hvis I bliver boende undervejs.

Elektronik, tøj og bøger bør ud af rummet uanset hvad. Spartelstøv er fint nok til at trænge ind i det meste.

Aftal begge dele skriftligt. Det er ikke en selvfølge, at det er med.

Sådan afleveres et spartelarbejde

Der er et præcist tidspunkt, hvor et spartelarbejde skal godkendes, og det er efter sidste slibning og før første lag maling.

Bed om at få det aftalt som en aflevering: du går rummet igennem sammen med maleren, inden der males. Det tager tyve minutter og er den billigste kvalitetssikring, der findes.

Brug hånden lige så meget som øjnene. En kant, du kan mærke med fladen af hånden hen over en samling, vil kunne ses, når malingen sidder på.

Er der noget, der skal rettes, rettes det dér — mens sliberen stadig står i rummet, og mens der ikke er maling ovenpå.

Kommer opdagelsen først bagefter, skal der spartles, slibes OG males om, og rummet er optaget en gang til.

Hvad påvirker prisen i Hørsholm

Fire ting flytter en spartelpris, og de er ikke lige nemme at ændre på.

Den, du selv bestemmer, er ambitionen: hvor plan skal fladen være. Det er en beslutning truffet ved køkkenbordet, og den kan flytte prisen med en faktor to på den samme væg.

Den, du ikke bestemmer, er hvad der sidder bag malingen i forvejen. Tapetlim, gammel rustik, en puds der smuldrer — det er timer, der skal bruges, før arbejdet overhovedet begynder.

Den tredje er geometrien: mange små rum med mange hjørner er dyrere pr. kvadratmeter end få store flader.

Den fjerde er geografi, og den er den mindste. Tallene her er beregnet med prisniveauet for Hovedstaden, som i den prismodel siden bruger ligger over landsgennemsnittet.

Tallet du selv skal kende

Det ene tal, der gør tre spartelpriser sammenlignelige, er antallet af kvadratmeter væg — og det står sjældent i en boligannonce.

Tag et målebånd og gå hvert rum rundt langs gulvet. Summen af de sidelængder er rummets omkreds. Gang den med afstanden fra gulv til loft.

Et rum, du ville kalde 20 kvadratmeter, ender typisk et sted mellem 40 og 50 kvadratmeter væg. Det er dét tal, en kvadratmeterpris på spartling regnes af.

Skal lofter med, holdes de adskilt. De har deres egen, højere sats.

Noter tallene rum for rum i stedet for som én sum. Så kan du både prioritere og opdage, hvis et tilbud har regnet på noget andet end du har.

Sådan gør du klar

• Gå hvert rum rundt med målebånd og notér omkreds og lofthøjde
• Sluk loftlyset og lys hen ad hver væg med en lampe — notér hvor skyggerne tegner sig
• Beslut glanstrin pr. rum, FØR spartlingen prissættes
• Fjern et lille prøvefelt tapet, så maleren kan se limlaget under
• Sæt et blyantskryds ved hver revne og notér datoen
• Bær elektronik, tøj og bøger ud af rummet — ikke bare til side
• Skru ophæng, hylder og gardinbeslag af og saml skruerne i én pose pr. rum
• Aftal afsug på sliberen og støvvægge mod de rum, I bliver boende i
• Sæt tre-fire dages tørring ind i kalenderen før malerdagen

Sådan vælger du maler i Hørsholm

Det, der gør et spartel-tilbud brugbart, er ikke totalen, men om det kan efterprøves bagefter.

Bed derfor om tre ting på skrift: niveauet pr. væg, antallet af lag masse, og hvordan hjørner og overgange behandles. Alle tre kan kontrolleres, når arbejdet er udført.

Spørg dernæst, hvornår arbejdet afleveres til godkendelse. Et firma, der selv foreslår en gennemgang før maling, har gjort det før.

Og spørg til støvet — afsug på sliberen, støvvægge, og hvem der rydder op. Det er den del, der afgør, om I kan bo i boligen imens.

Danske Malermestre er malerfagets brancheorganisation, og medlemmernes arbejde er omfattet af Byg Garanti. Malerforbundet organiserer svendene, og et firma kan sagtens være tilknyttet begge.

Postnumre og nabobyer

Hørsholm dækker postnumrene 2960 og 2970, og et firma, der dækker det ene, dækker som regel også det andet.

De nærmeste byer med selvstændige sider er Kokkedal, Trørød og Birkerød. Ved en spartelopgave på få vægge kan afstanden fylde forholdsvis meget i prisen.

Spørg til mindsteafregningen, hvis der kun er tale om et enkelt rum. På små opgaver afgør den ofte regningen mere end kvadratmeterprisen gør.

Spartelmasse er ikke ét produkt

Valget mellem masserne er en del af fagligheden, og det er en af de ting, der adskiller et godt spartelarbejde fra et hurtigt.

En grov masse bygger op. Den bruges til at fylde huller og udligne fordybninger, og den slibes let — men efterlader ikke en færdig overflade.

En fin masse lægges tyndt ovenpå. Den svinder mindre, netop fordi laget er tyndt, og det er den, der giver den endelige flade.

Til lofter og flader over hovedhøjde bruges ofte en letvægtsvariant, så massen ikke bliver for tung til at hænge fast.

Er hele arbejdet udført med én type gennem alle lag, er det som regel enten for tungt eller ikke glat nok.

Nybyggeri og tilbygning: hvem spartler hvad

Ved nybyggeri og tilbygninger er spartlingen ofte et sted, hvor to fag mødes — og hvor ansvaret kan falde ned mellem dem.

Tømreren sætter gipspladerne op og lukker i mange tilfælde samlingerne med papirstrimmel og masse. Det er grundniveauet.

Maleren tager derefter over med det spartelniveau, den færdige overflade kræver.

Problemet opstår, når entreprisen ikke siger, hvor grænsen går. Så tror hver part, at den anden tog det sidste niveau, og resultatet ses i strejflys på afleveringsdagen.

Få det skrevet ind: hvilket niveau afleverer tømreren i, og hvilket niveau skal maleren aflevere i? To sætninger i kontrakten sparer en tvist.

Vådrum og fugtige rum

Badeværelser og bryggers følger andre regler end resten af boligen, og grænsen er værd at kende.

En almindelig spartelmasse er ikke beregnet til rum med jævnligt høj luftfugtighed. Den suger fugt og slipper underlaget over tid.

Til de rum findes fugtbestandige masser. De koster mere pr. sæk og mindre end at lave arbejdet om.

Den vandbelastede zone — brusenichen og fladerne omkring den — er derimod ikke malerarbejde. Den hører under vådrumsreglerne og et andet fag.

En maler kan altså tage resten af badeværelset, men ikke selve nichen. Sig det tydeligt i forespørgslen, så tilbuddet dækker det rigtige.

Når spartlingen ikke holder

Går et spartelarbejde i stykker, sker det næsten altid på en af tre måder, og alle tre kan spores tilbage til noget, der blev sprunget over.

Massen slipper i felter. Så var underlaget ikke rent — der var støv, fedt eller limrester tilbage, som massen ikke kunne binde til.

Fladen slår buler efter et par uger. Så blev der lagt for tykt i ét lag, og svindet fortsatte, efter at malingen var på.

Revnerne kommer igen på samme sted. Så var det ikke krympning, men en bevægelse i konstruktionen, og problemet er ikke overfladen.

Fotografér arbejdet, når det afleveres. Det er det bedste udgangspunkt, hvis noget skal påtales et halvt år senere.

Regler ved spartling i Hørsholm

Spartling indendørs kræver ingen tilladelse fra Hørsholm Kommune. Bygningens ydre ændres ikke, og kommunens bevaringsbestemmelser retter sig mod det ydre.

Kommunen skriver om bevaringsværdige huse, at ydre ændringer «kræver en dispensation fra den bevarende Temalokalplan 143 eller anden lokalplan», og at «kommunen skal med andre ord godkende ændringer af husets ydre». Det gælder facade, vinduer og tag — ikke dine indervægge.

Undtagelsen er fredede bygninger, hvor fredningen også omfatter interiøret. Bolius formulerer det sådan, at «i fredede bygninger sikres interiøret i lige så høj grad som husets ydre», og ændringer ud over almindelig vedligeholdelse skal godkendes af Slots- og Kulturstyrelsen. Det er relevant, hvis der er originale paneler, brystninger eller pudsdetaljer, som en spartling ville udviske.

Slå adressen op i Slots- og Kulturstyrelsens database over fredede og bevaringsværdige bygninger, og læs Hørsholm Kommunes side om bevaringsværdig eller fredet bygning, hvis du er i tvivl.

Bor du til leje, afgør lejekontrakten den indvendige vedligeholdelsespligt. Social- og Boligministeriets vejledning om ind- og fraflytningssyn og istandsættelse beskriver, hvad udlejer kan kræve ved fraflytning.

Se også loftsmaling i Hørsholm hvis lofterne også trænger, maling af træværk i Hørsholm for lister og karme, og den nationale prisguide til spartling. Spartling i Kokkedal og i Birkerød viser niveauet i nabobyerne.