Spartling og fuldspartling i Næstved — hvad koster det?

Tre steder rækkefølgen går galt

Spartling hører et bestemt sted i en renovering, og de fleste fejl på området er rækkefølgefejl frem for håndværksfejl.

Efter el og vvs, ikke før. Skal der føres nye ledninger eller rør, står der fræsespor i væggen bagefter. Spartles der først, skal det gøres om — og et dybt fræsespor kræver to til tre omgange, fordi massen krymper mest hvor der er mest af den.

Før maling, med tørretid imellem. Males der på et lag der ikke er tørt igennem, kan fugten give bobler eller misfarvning. Massen skal tørre, slibes og støvsuges af, før malingen kommer på.

Før gulv, ikke efter. Spartelstøv lægger sig i alt, og et nyt gulv skal ikke slibes eller rengøres to gange. Gulvet er næsten altid sidste led i en renovering.

Bed om at rækkefølgen står i tilbuddet, hvis der er andre håndværkere involveret. Det er en af de ting der adskiller et gennemtænkt tilbud fra en prisliste — og det er dig der har overblikket over hvem der kommer hvornår.

Radiatorer, rør og steder man ikke kan komme til

Det er de poster der oftest ikke er med i et tilbud, og de er alle steder hvor væggen ikke er fri.

Bag en radiator er der typisk fem til tolv centimeter. Det er ikke nok til at komme til med et almindeligt spartelbræt, og fladen bag den kan derfor ikke gøres plan uden at radiatoren tages ned. Det er vvs-arbejde og en selvstændig beslutning.

Omkring rør der går gennem en væg eller op langs den, skal massen trækkes op i hånden med smalt værktøj. Det er langsomt, og det er sjældent muligt at få fladen helt plan hele vejen rundt.

Bag indbyggede skabe og faste møbler er samme situation. Skal fladen bag være plan, skal skabet ud.

• Beslut om radiatorerne skal ned, før tilbuddene indhentes
• Bed om at fladen bag radiatorer nævnes særskilt i tilbuddet
• Accepter at fladen omkring rør sjældent bliver helt plan
• Skal indbyggede skabe blive, så aftal hvor langt der spartles ind
• Er der en niche eller et skunkrum, nævn det

Det er værd at træffe beslutningen bevidst. En væg der er plan overalt undtagen bag radiatoren, er et helt normalt resultat — men det skal aftales, ikke opdages.

Hvad der sker, hvis der males for tidligt

Det er den hyppigste årsag til at et spartelarbejde ser dårligere ud, end håndværket var. Og det er ikke maleren der er skyld i det; det er tidsplanen.

Spartelmasse indeholder vand, og vandet skal ud, før der lægges maling ovenpå. Er massen kun tør på overfladen, sker der tre ting.

Fugten under filmen kan give bobler eller små blærer, som først viser sig efter et par dage. Massen kan smitte igennem malingen som lyse skjolder, fordi den ikke har hærdet færdig. Og et lag der slibes for tidligt, smører i stedet for at støve — så fladen bliver ujævn af selve slibningen.

Regn med et døgn pr. lag som udgangspunkt, og længere hvis luften er fugtig. Kan der luftes ud, og kan varmen holdes stabil, går det hurtigst. Det er derfor et spartelarbejde i en beboet bolig ofte er hurtigere end i et tomt hus uden varme.

Tre niveauer og tre resultater

• Pletspartling, 40-80 kr. pr. m²: huller og revner lukkes, strukturen bliver. Vælg den når fladen skal males om og ellers er pæn.
• Fuldspartling, 80-125 kr. pr. m²: hele fladen rettes op og bliver plan. Vælg den når en struktur eller tapetrester skal væk.
• Filt eller glasvæv, 85-135 kr. pr. m²: armeret overflade der holder på en væg som revner igen.

Siger du bare «spartling» i en forespørgsel, får du typisk det billigste af de tre. Præcisér niveauet — det er den ene sætning der gør tre tilbud sammenlignelige.

Filt over tid: billigere end det ser ud

Filt og glasvæv koster lidt mere pr. kvadratmeter end fuldspartling, og den forskel får mange til at vælge spartlingen. Men regnestykket ser anderledes ud over tyve år.

En fuldspartlet væg der revner, skal spartles igen — og en revne der er kommet én gang, kommer typisk igen på samme sted, fordi underlaget bevæger sig. Hver runde koster både masse, slibning, støv og maling.

En væg med filt eller glasvæv har en armering der fordeler bevægelsen. Revnen under vævet slår ikke igennem, og fladen kan males om uden at skulle repareres først.

• Revner huset? Så er væv billigere end tre runder spartling
• Er væggen stabil og revnefri? Så er fuldspartling den rigtige
• Vil du have en helt glat flade til høj glans? Så fuldspartling
• Kan du leve med en let struktur? Så er væv et fuldgyldigt valg
• Væv er sværere at fjerne igen end spartelmasse

Det sidste punkt er den reelle omkostning ved væv. Det skal rives af, og underlaget skal ofte spartles bagefter — så beslutningen binder mere end en spartling gør.

Hvor plan skal en væg være?

Det er spørgsmålet ingen stiller, og det er alligevel det der afgør om du bliver tilfreds. «Plan» er ikke en absolut tilstand, og der findes ikke ét resultat man kan bede om.

I praksis bedømmes en flade på to måder, og de siger forskellige ting.

Med et langt vaterpas eller en retskede holdt op mod væggen ser man om fladen er plan i det store — om der er buer, fald eller partier der står frem. Det er konstruktionen mere end spartlingen, og en spartling kan kun rette et par millimeter.

Med strygende lys fra en lampe holdt tæt på væggen ser man om fladen er glat i det små — om der er kanter ved reparationer, riller efter slibning eller mærker efter spartlen. Det er dét spartlingen afgør.

En væg kan være glat og alligevel bue. Og en væg kan være plan i det store og stadig vise hver reparation i skråt lys. Det er derfor de to kontroller ikke kan erstatte hinanden.

• Buer væggen, er det konstruktionen — sig det inden tilbuddene
• Er der kanter i skråt lys, er det spartlingen
• Skal fladen bære høj glans, skal den være glattere end ellers
• Skal der filt op, dækker vævet en del af det små
• Aftal hvilken af de to kontroller I bruger, inden arbejdet starter
• Marker ujævnheder med en let blyantstreg, så de kan findes igen når lyset skifter

Det sidste punkt forhindrer den samtale hvor to mennesker står og ser på samme væg med hver sin forventning. Aftal det, og aftal at gennemgangen sker inden malingen kommer på — en ujævnhed under to lag maling koster en hel arbejdsgang at rette, mens den samme ujævnhed på en umalet flade er ti minutter.

Hvad flytter prisen mest

Antal lag

Det er lagene og ikke arealet der bestemmer timerne. Bed om at antallet står i tilbuddet — det er den mest oplysende linje i dokumentet.

Utilgængelige flader

Bag radiatorer, omkring rør og bag faste skabe er håndarbejde med smalt værktøj, og det kan sjældent gøres helt plant.

Underlagets sug

En letbeton- eller gasbetonvæg suger kraftigt og skal grundes først. En glat betonvæg skal have hæfteprimer.

Om du bor der

Et rum ad gangen med afdækning hver dag koster mere end en tom bolig, hvor der kan arbejdes frit.

Mindsteafregning

En enkelt væg er dyr pr. kvadratmeter, fordi mindsteafregningen på 1.700-2.600 kr. betales én gang uanset arealet.

Hvad tilbuddet skal indeholde

• Niveau: pletspartling, fuldspartling eller filt og glasvæv
• Kvadratmeter, opdelt på vægge og lofter
• Antal lag, og om der grundes på sugende eller glat underlag
• Om der armeres ved pladesamlinger og hjørner
• Hvad der sker bag radiatorer, omkring rør og bag faste skabe
• Slibning: maskine med udsug eller i hånden
• Tidsplan med tørretid, og hvilke rum der er utilgængelige hvornår
• Rækkefølge i forhold til andre håndværkere

Bed om at fladerne gennemgås med dig, inden der males. Danske Malermestre organiserer malerfirmaer og driver garantiordningen Byg Garanti, som dækker arbejde udført af medlemmer.

Sådan forbereder du boligen

1. Ryd rummet helt — alt hvad der står tilbage, får en hinde af støv
2. Bær tekstiler ud af boligen, ikke bare til naborummet
3. Luk døren til rummet og tape sprækken langs karmen
4. Afmonter afbryder- og stikkontaktrammer og læg dem i en pose pr. rum
5. Beslut om radiatorer skal tages ned, og aftal det med en vvs'er
6. Dæk gulvet af, hvis det ikke skal slibes ned bagefter

Punkt to overses ofte. Gardiner og puder der blot flyttes til naborummet, får det fine slibestøv med sig og skal vaskes bagefter — ud af boligen er billigere end en vask.

Kan du spartle selv?

Pletspartling kan de fleste lære på en eftermiddag: et skruehul, en revne i et hjørne, et mærke efter en flyttet reol. Værktøjet er en spartel, lidt masse, fint papir og tålmodighed nok til at lade det tørre helt.

Fuldspartling er en anden sag. Det svære er ikke at lægge massen på, men at trække den af, så fladen bliver plan hele vejen — og fejlen ses ikke i frontlys, men hver aften når lampen tændes ved siden af væggen.

Forarbejdet kan du tage uden risiko: tapetnedtagning, afvaskning af lim, rydning og afdækning. Det er timer der ellers faktureres til fuld pris, og de kræver ingen øvet hånd. Bed om tilbuddet prissat både med og uden.

Regler og tilladelser i Næstved Kommune

Spartling og maling indvendigt kræver ikke tilladelse fra kommunen. Kommunens hovedregel er, at der skal søges byggetilladelse til nybyggeri, tilbygninger og ændret anvendelse — og overfladearbejde indenfor ligger langt under den tærskel.

Undtagelsen er fredede bygninger. En fredning omfatter hele huset, også det indre, og enhver ændring kræver tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen. Slå adressen op i registret over fredede og bevaringsværdige bygninger, før arbejdet bestilles.

Bevaringsværdig status vedrører husets ydre og rammer derfor ikke spartelarbejde indvendigt. Kommunen udpeger bygninger med SAVE-værdi 1 til 3 som bevaringsværdige, og værdi 4 hvis bygningen ligger i særlige bysammenhænge — men det er facaden det handler om, ikke væggene indenfor. Skal facaden ses efter, se facademaling i Næstved.

Kræver et arbejde byggetilladelse, oplyser kommunen servicemål på 41 kalenderdage for enfamiliehuse — se siden om byggeri.

Bor du til leje, er det lejekontrakten der sætter rammen for hvad du må ændre — og en fuldspartling er en forbedring frem for en vedligeholdelse, så den bør aftales med udlejer, før den bestilles. Skal væggene også males, hører det under indvendig maling i Næstved. Ydelsen på landsplan står under priser på spartling, og du kan sammenligne med Ringsted og Haslev.